Den tolkning, jeg på dette website har fremlagt om en sammenhæng mellem solen og lysåbningerne i tredje etage i Østerlars Kirke, har fundamental betydning i forhold til den sakrale (hellige) anvendelse af kirken.
Hvis kirken var et forsvarsværk i den øvre etage, ville den dermed have haft et profant, altså ikke-helligt formål.
Men den tolkning af formålet med den tredje etage, som jeg her fremlægger, betyder, at hele kirken - det vil sige alle tre etager - har et helligt og kristent formål.
Østerlars bliver dermed kirke fra øverst til nederst.
Som vi skal se nu, er kirkens øverste etage - ligesom kirkerummet i den underste etage -
helliget dyrkelsen af Kristus, hvilket hænger sammen på denne måde:

De tidligste kristne lagde særlig vægt på, at Jesus havde valgt at opstå fra de døde på solens dag, søndag, den første dag i ugen.
Derfor så de Jesus som Sol Justitia, Retfærdighedens Sol.
I den forbindelse bliver solen opfattet som symbol for lyset, ikke det fysiske lys, men "lyset" som metafor for det gode, det retfærdige, det, der gennemtrænger og får bugt med dets antagonist: mørket.
Det blev i den tidlige kristendom tolket således, at Jesus undfangelse er sket på "fødselsdagen" for verdens skabelse, hvilket de gamle regnede for at være forårs jævndøgn, nemlig den bestemte dag hvert forår, hvor nat og dag er nøjagtig lige lange. Jævnfør Første Mosebog, 1ste kapitel vers 3-4, hvor der står om skabelsens første dag:
"Gud sagde: "Der skal være lys". Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. "
Fra forårs jævndøgn og frem bliver dagene længere og længere. Forårs jævndøgn er den dag, hvor lyset overvinder mørket. Derfor er Jesus ifølge den kristne tradition undfanget på denne dag.
Johannes, som vi fejrer ved Sankt Hans, forudsiger Jesus komme. ("Se jeg sender en engel foran dig, han skal bane din vej", Markus, kap. 1, v. 1.)
Johannes er født nøjagtig 6 måneder før Jesus (se Lukas, kap. 1, v. 25). Johannes fødselsdag fejres derfor ved sommersolhverv, hvor dagens længde er

på sit højeste og derefter aftager, jævnfør Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 30, hvor der om Jesus og Johannes står: "Han (Jesus) skal blive større, jeg skal blive mindre".
Tilsvarende bliver Jesus fødselsdag fejret ved vintersolhverv, 9 måneder efter undfangelsen, hvor lyset igen overvinder mørket og dagens længde tiltager.

Denne symbolik er så dybt rodfæstet i Kristendommen, at alle kirkens vigtigste helligdage følger dette mønster.
Det får også stor betydning for fastlæggelsen af den kalenderdag, hvor man fejrer den kristne påske.
Jesus bliver som bekendt korsfæstet i forbindelse med den jødiske påskefest, Pesach, der fejres til minde om jødernes udvandring fra Egypten. Den bliver altid afholdt på den 14tende dag i den jødiske måned Nissan.
De jødiske måneder følger nøjagtigt månens faser, og den 14tende Nissan er derfor altid dagen for en fuldmåne, og derfor en ugedag, der varierer fra år til år.
Den kristne kirke har imidlertid besluttet, at den kristne påske skal fejres en søndag - til minde om Jesus opstandelse på solens dag.
Man vælger derfor som kompromis den første søndag, der følger efter forårets første fuldmåne. Men her er det uhyre vigtigt, at denne fuldmåne kommer efter - og ikke før - forårs jævndøgn, fordi lyset skal have nået at få magt over mørket den dag, kirken fejrer Jesus opstandelse fra de døde.

Det var gennem hele den tidlige middelalder et af de største problemer for kirken at beregne det rigtige tidspunkt for påsken.
Jeg skal ikke gå i detaljer med den historie, men kun nævne det, fordi det illustrerer den store symbolske betydning lyset og solen har for dyrkelsen af Kristus, og fordi det giver en dyb forståelse for, hvordan Østerlars Rundkirke i middelalderen har fungeret som kirke i alle tre etager.

Se midsommer- og midvinter solens markeringer i kirken.